Page 59 - Blokken og Djupfjord

Et øyenvitne beskriver hvordan forholdene var for de mange tusen fiskerne som strømmet til Lofoten hver vinter. Det er en av landsdelens lærdeste menn som forteller om da han som farløs 16-åring fikk oppleve en lofotsesong i 1856. Han kom seg senere til lærerseminar og universitet, og ble prest, forfatter, undervis- ningsminister, professor og biskop. Det er verdt å nevne at det var fiskerbondesønnen og nordlendingen A. C. Bang som kronte kong Haakon i Nidarosdomen.
Efter Samråd med min Moder besluttede jeg at forsøge Fiske i Lofoten Vinteren 1856. En af min Faders gamle Venner, Lorens Jakobsen i Aak- vik, var villig til at tage mig med som «Halv-kar», og min Moder udruste- de mig paa beste Maade, skjønt det vistnok ikke var med stor Glæde, at hun saa mig drage afsted til Lofoten, hvor hendes Mand og saamange Slægtninge havde fundet den vaade Grav. For mig var den hele Expedi- tion lidet tiltalende, skjønt jeg nok var adskillig spændt ved Tanken paa alt det nye, jeg skulde opleve.
Reisen til Lofoten gik lykkelig og vel for sig langs Kysten og over Vest- fjorden, til vi naaede Henningsver, hvor vi skulde ro Fiske. Fiskernes Lo- gihuse, de saakaldte Rorboder, var den gang af meget primitiv Art. Tvert over Midten av Gulvet gik der en Gang, den saakaldte «Pina», paa begge sider av denne, i omtrent en Alens Høyde, var anbragt et tømret Gulv, hvorpaa man bredte ut sine Sengklæder, og hvor man sad, naar man ikke var paa Sjøen, og hvor man sov om Natten. Paa begge Sider af «Pina» var der paa denne Måde Plads for 6 Mand, saa Rorboden i alt husede 12 mand eller 2 Baadlag. Midt paa det omtalte tømrede Gulv var der paa begge Sider anbragt et Ildsted lige ud mod «Pina». Dette Ildsted bestod af en stor Stenhelle; over denne hang der en Gryde, hvor den opnævn- te Kok kogte Mad for hvert sit Baadlag. Røgen gik op og ud gjennem Aabningen i Taget, der var tillukket med en Ljore, naar Ildstedet ikke var i Brug. Som man ser, var det Røgstueprincippet, som her gik igjen. Gjennem de Par smaa Vinduer på begge Sider trængte kun sparsomt Lys ind.Naar man kogte, var Boden fyldt af vederstyggelig Røg. Osen fra Tranlamperne laa som et tykt Dække overalt. Nede i «Pina» var det urent og skiddent over alle Grænser. Men Fiskerne trivdes ganske fortrinlig i dette Svineri, der var lunt derinde, naar man havde «landlega», idet Uveiret hindrede Fiskerne fra at drage du paa Sjøen. Nogle læste, andre diskuterede politiske eller sociale Spørgsmaal, andre sov, til sine Tider flere Døgn i Træk, idet man var vaagen ved Måltiderne. Og naar man i Godveir havde været ude og taget Børnskapen – Line eller Garn -, og naar man var kommet i Land med en god Fangst og man havde «gjort til» Fisken og enten solgt eller hængt den paa Hjeld, hvilket Paradis frembød ikke Rorboden, naar man vendte tilbage dit paa Aftenen, træt af Dagens Slid i godt Humør over en god Fangst. Naar man saa havde spist sin Grød med Sirup paa, og man sad og røg sin Aftenpibe, da nød
Forrige side: Vinterlys over havet mot Langenes.
58